I sydsjællands idylliske landskab ligger denne skønne landejendom, som er klar til at slå dørene op for nye ejere. I kan se frem til 184 boligkvadratmeter, gode udhusforhold med en dejlig harmoni i bygningerne samt en pragtfuld have med udsigt til skov og åbne marker. Ejendommen har mulighed for hestehold og løsdrift. Udlængernes tilstand gør det muligt at opfører hestebokse, samt mulighed for at leje 1.5 hektar jord ved huset, som kan anvendes til folde.
I bosætter jer i rolige og landlige omgivelser, og alligevel er der kort afstand til størstedelen af de fornødenheder, der får hverdagens puslespil til at gå op. Bussen holder lidt længere henne ad Størlingevej, mens få minutter i bilen fører jer til skole, daginstitution, sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder.
Den firlængede ejendom er opført i 1842, og foruden stuehuset får I to mindre lader, hvor tagkonstruktionen dateres tilbage til år 2000. I den ene lade er der en gildesal, mens den anden grundet porthøjden let kan rumme en campingvogn. Dertil kommer en bygning med et fyrrum, hvor bilen kan parkeres.
Hjemmet tilgås via entréen eller det praktiske bryggers, hvor der kan installeres praktiske vaskefaciliteter. Det funktionelle HTH-køkken med træbordplade giver fine betingelser for madlavningen, og måltiderne kan serveres i køkkenets lille spisekrog. De to stuer en suite etableres snildt med henholdsvis en større spisesektion og et komfortabelt sofaarrangement, og dertil kommer et værelse samt et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. På førstesalen finder I en møblérbar repos samt yderligere tre indretningsvenlige værelser, der kan benyttes som børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter jeres ønsker og behov.
Udendørs får I fornøjelsen af en betragtelig grund på 3.438 kvadratmeter med en parklignende have samt en flisebelagt gårdsplads, hvor havemøbler og grill kan stå i læ.
Skal dette danne rammen om jeres tilværelse? Så ring til os allerede i dag for at høre nærmere og bestille en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.