Husbeskrivelse
Huset er beliggende i udstykning i Næstved, med smuk natur til alle sider. Man kommer til at bo midt i naturen med kun få hundrede meter til, skov, børnehave, skole, sportshal og tæt på centrum af Næstved.
Huset set udefra
Her tilbydes et flot forskudt længehus på 168 m2. Huset er opført i B545 Merkur fra Strøjer Tegl, og er med sort betontagstenstag. Huset er med sadeltag og opmurede gavle, uden udhæng samt arkitekttagrender og nedløb i sort zink. Vinduerne er 3-lags fra Rationel Aura Plus træ/alu, hvide indvendig og mørkegrå udvendig. Huset har en stor integreret dobbelt carport inkl. redskabsrum med støbt og isoleret gulv og 1 murede ydervægge. Grunden er på 796 m2, hvor solen kan nydes i haven hele dagen.
Huset set indefra
Fra husets entre er der adgang til stort bryggers med udgang til carporten, gæstebadeværelse og husets 3 værelser. Fra entre/gang er der endvidere adgang til husets flotte køkken/alrum/stue med 10 graders skrålofter og lækkert lysindfald. Fra køkken/alrum er der skjult indgang til depot. Dejligt soveværelse med badeværelse.
Husets gulve, lofter og vægge
Der er valgt flotte laminat gulve, Akustik designkork Western oak, i køkken/alrum/stue, soveværelse, depot og samtlige værelser mens der i resten af huset er pålagt flotte klinker i 60 x 60 cm. Loftet i hele huset er beklædt med flotte hvide gipslofter. For at sikre en god akustik i husets køkken/alrum, er her opført akustikplader. Husets vægge er beklædt med glasfilt. Al inventar er i lækkert design fra HTH.
Et perfekt indeklima
Huset er som standard altid med varmegenvindingsanlæg, som sikrer et perfekt indeklima og lavere energiforbrug. Husets energiklasse er BR18, og opvarmning er fjernvarme.
* Der er anvendt arkiv fotos i salgsmaterialet, hvorfor der vil være ændringer i materialevalg. Forventes at kunne sælges med overtagelse pr. 15/12 2021
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her