Denne bolig i Tappernøje passer perfekt til den pladskrævende familie, da I her får mange gode kvadratmeter i bolig, kælder og i den dobbelte garage. Huset er i fin stand og er placeret fantastisk i forhold til både natur og motorvejen.
Rødstensvillaen fra 1946 breder sig ud over 250 etagemeter og har oven i dette en garage på hele 65 kvadratmeter med dobbeltport, hvor I kan drive erhverv eller have et værksted. Desuden er vinduerne i boligen udskiftet i nyere tid. Hjemmet ligger på en stor, grøn grund på hele 1.785 kvadratmeter.
Planløsningen i villaen er optimal for børnefamilien, da I får fire gedigne værelser at dele mellem familiens medlemmer. Tre af værelserne ligger på førstesalen i forbindelse med det rummelige badeværelse med en muret bruseniche, mens det fjerde er i stueplan.
Stueetagen er indrettet med et skønt opholdsmiljø, der står i åben forbindelse med køkkenet. Her skinner solen ind ad de sydvendte vinduespartier og skaber en imødekommende stemning omkring jeres samvær. I opholdsstuen er det oplagt at sætte spisebordet tættest på køkkenet, mens sofaarrangementet hører hjemme i den modsatte ende. Endelig har I en stor kælder med fire disponible rum, som I kan bruge til hobbyer og opbevaring.
Udenfor har I et anseeligt græsareal, hvor I har mulighed for at skabe jeres egen drømmehave med højbede, frugttræer og køkkenhave. Der er allerede et drivhus i haven, hvor I kan dyrke grøntsager.
Beliggenheden er ideel for jer, der vil bo i et mindre bysamfund med et godt sammenhold, men samtidig med nem adgang til alle hverdagsbehov, som I finder i en radius af omtrent tre kilometer. I bosætter jer desuden en kort cykeltur fra Præstø Fjord og pendleren vil sætte pris på nærheden til motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.