Dagens fremvisning går mod Lindstrømsvej 35, hvor I nu kan overtage nøglerne til en gedigen etplansvilla på 164 veldisponerede kvadratmeter. Her bliver I de nye ejere af et hus fra 1971, hvor der er sat fokus på samvær og nærvær. I skal nemlig ikke andet end at bruge tiden med hinanden og nyde jeres nye tilværelse tæt på natur og havet.
Når I ankommer til adressen, bør I gøre jer selv den tjeneste at gå rundt i kvarteret; her vil I straks fornemme, at der er utrolig rart at være sammenholdt med den autentiske og fredelige stemning, der hersker i området.
Selve villaen tager jer med indenfor til en god og velindrettet planløsning, der består af en entré, der herefter glider over i gangarealet. Derudover får I glæde af tre gode og møblérbare værelser, to badeværelser med toilet og separat brus (gulvvarme i det ene badeværelse), et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter og god opbevaringsplads samt et stort disponibelt rum, der kan indrettes og anvendes efter ønske. Pænt spisekøkkenet byder på god skabs- og arbejdsplads, mens de resterende kvadratmeter udspiller sig i hjemmets hjerterum, 2 hyggelige stuer - den ene med brændeovn samt gulvvarme, som gang på gang formår at samle familien til hyggelige stunder. Ejendommen opvarmes ved oliefyr.
Ønsker I ikke at bruge af al tid i haven, kan kroppen ikke tåle at ligge på alle fire eller ligger jeres prioritering blot andre steder? Så er dette meget muligt en have, der passer perfekt til jer. Udearealerne er næsten vedligeholdelsesfrie med enten hegn eller små buske langs grunden, en overdækket og åben fliseterrasse samt en have med lidt græs, der skal klippes i ny og næ. I kan tilmed også se frem til at have egen carport med god plads til opbevaring af værktøjer eller lignende. Derudover yderligere udhusplads og et anneks
Med jeres nye hjem flytter I til Bandholm, der er en havneby på det nordlige Lolland blot otte kilometer nord for Maribo. Fra adressen er der 300 meter til Bandholm Havn, hvorfra I kan tage færgen til Askø. Derudover venter der da også vilde oplevelser i Knuthenborg Safaripark, som I kan køre til på under fem minutter.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.