Midt i Lollands naturskønne kulisse ligger den hyggelige by, Stokkemarke, og her vil I hurtigt falde til. Byen byder på alt fra kirke og læge til sportshallen, et supermarked, en lokal bager og ikke mindst et aktivt foreningsliv, hvor fællesskabet blomstrer. I bliver en del af et engageret lokalsamfund, og I får kun bekræftet tankerne bag det efterhånden populære #lollandfalsterlovestorm, som siden 2015 har gjort opmærksom på det gode liv, der leves her på de skønne øer. I kan altså godt begynde at glæde jer til tilværelsen i Stokkemarke, og nærmere bestemt på Vestre Landevej 286.
Jeres nye hjem placerer sig centralt i byen, og her bydes I velkommen af en solid og charmerende murermestervilla fra 1935. Huset præsenterer sig på klassisk manér med en rødstensfacade, hvide vinduesrammer og et halvvalmet tag; vinduesrammerne er desuden opdateret med termoruder, og det er sorte betontegl, der pryder det ca. ti år gamle tag.
Bag de røde murstensmure venter jer tre etager, der samlet set giver jer 210 etagemeter, så plads er der nok af, og udenfor får I både en carport, et udhus og en lukket have. Sidstnævnte byder på en symfoni af høje træer, det fineste rhododendronbed og udsigt til åbne marker, så det bliver en fornøjelse, når I på varme sommerdage læner jer tilbage i de grønne rammer. Det er næsten for godt til at være sandt, men hele denne boligpakke får I til den gode pris, der hedder 480.000 kr!
Vender I blikket mod huset, kan I starte turen i kælderen, for der er direkte adgang udefra. Kælderen har en god loftshøjde, og så folder den sig ud med en række disponible rum fulde af muligheder; her kan I både få plads til vaskerum, værksted, vinkælder og hobbylivet. Ovenpå venter stueplanet, som bliver dér, hvor I fremover samles, for her finder I hjemmets naturlige opholdsrum, som tæller det ældre køkken med viktualierum samt de tre stuemiljøer, der kan forvandles til spise-, daglig- og tv-stue, og i den ene vil brændeovnen sprede varme og hygge. Som varmekilde suppleres brændeovnen desuden af fjernvarme.
Førstesalen har separate værelsesafdeling, hvor I får både et badeværelse og tre værelser, der nemt kan gøres til fire, hvis behovet opstår. Med lidt maling, kærlighed og kreative idéer kan I sætte jeres eget præg på rummene og skabe præcis det hjem, I drømmer om. Det kan desuden nævnes, at der er udarbejdet energimærke, tilstandsrapport samt el-rapport, og som en sidste ting kan I notere jer, at flexbolig-status kan opnås ved konkret ansøgning.
Velkommen til Vestre Landevej 286.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.