På Runestensvej har I nu den udsøgte mulighed for at blive de nye ejere af denne sjældent udbudte ejendom, som er navngivet "Stentegaard", hvor der er god plads ude som inde. Der er højt til himlen og beliggenheden er særdeles ugeneret, hvilket med sikkerhed tiltaler jer, der påskønner en rolig og privat tilværelse med rig mulighed for at have både store og små hobbyprojekter.
Da der her er tale om et nedlagt landbrug, får I et rummeligt grundareal på 6.737 kvadratmeter med både et godt hovedhus samt nogle rummelige og velholdte udbygninger. I kan følge den lange indkørsel ind til den rummelige gårdhave, hvor hovedhuset fra 1860 vil præsentere sig for jer. Facaden udgøres af eternittag samt en klimaskærm i form af gule sten (skalmur), hvori der er isat termovinduer; der er desuden fyrrum med Baxi-pillefyr. I modsatte side ses den store lade med porte og den tidligere stald, der tilsammen udgør 825 kvadratmeter, og hertil kommer en indbygget garage, en dobbelt carport og en stor parklignende have udlagt med stisystem og skovareal.
Indendørs venter jer flere gode kvadratmeter fordelt på tre værelser, et kontor, en vinkelstue, en udestue, et køkken, et badeværelse og et gæstetoilet; og det hele forbindes gennem rummelige entréer og fordelingsgange. Særligt stuen vil med sin store størrelse hurtigt komme til at blive samlingspunkt for hjemmets beboere, hvor I kan samles til diverse aktiviteter; og herfra er der direkte adgang til den skønne solterrasse. Køkkenet er både flot, lyst og funktionelt, alt imens badeværelset kommer med både gulvvarme og en separat bruseniche; og med sin lyse og rummelige disponering rummer denne bolig altså alt, I skal bruge, hvad end I er en stor børnefamilie eller et pladskrævende par.
I bosætter jer med marker ud til alle sider, hvilket giver nærmiljøet en rolig og landlig stemning, hvor I har mulighed for at komme helt ned i gear til lyden af fuglefløjt og bladenes hvislen. Rødby, der rummer både indkøb, skole og institution, ligger blot 7 minutters kørsel fra boligen, og herfra er der nem adgang til både Sydmotorvejen og ca. 7 km fra det store Femern Bælt-projekt.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.