Familievenligheden er helt i top, når det gælder indretningen af denne indbydende etplansvilla fra 2007, som nu kan blive jeres. Her får I nemlig fire rummelige værelser at indrette jer i, og dertil kommer et skønt opholdsafsnit med en stor stue og et køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse.
Det største værelse er oplagt at indrette som forældresoveværelse, og det skal fremhæves for at have både skabsvæg og adgang til eget badeværelse med bruseniche. Lige ved siden af forældresoveværelset ligger endnu et værelse, og det er oplagt at reservere til familiens yngste. De to øvrige børneværelser ligger i en samlet afdeling i modsatte ende af huset, og her finder I også endnu et brusebadeværelse.
Ejendommens bryggers ligger i åben forbindelse med entréen, og herfra er der ligeledes adgang til det store og indretningsvenlige opholdsmiljø, som udgør hjemmets centrale omdrejningspunkt. Fra både køkkenet og stuen er der udgang til et terrassemiljø, som ligger godt afskærmet af såvel selve villaen som en carport med et meget anvendeligt integreret skur, der er opført i samme solide og charmerede stil som huset.
På den 913 kvadratmeter store grund er der også en elegant og enkelt anlagt forhave samt en dejlig have bag huset. Haven er nem at holde, og præcis som terrassemiljøet er den orienteret mod syd, så her er rigtig gode chancer for at fange solens stråler hele dagen igennem.
Takket være placeringen på en tryg og fredelig villavej kan I se frem til at få ganske rolige rammer om havehyggen, og det er bestemt ikke det eneste, der er værd at fremhæve ved beliggenheden. I kan eksempelvis også se frem til let at kunne nå såvel dejlige naturområder som alle de gode tilbud i centrum af Odense på cykel. Det tager nemlig kun lidt over ti minutter at cykle til banegården i byen, og turen til Stige Ø kan klares inden for samme overskuelige tidsrum.
Kontakt os allerede i dag på 63 16 01 01 og bestil en fremvisning, hvor I kan høre meget mere og opleve det hele op nærmeste hold.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.