Nybolig - Thomsen, Demirhan & Led har nu fornøjelsen af at kunne udbyde denne
fantastiske bolig beliggende midt i Odense C.
De flotte plankegulve, den gode loftshøjde, sprossevinduerne og de mange elegante
detaljer giver virkelig boligen en fantastisk udstråling.
Omdrejningspunkterne i området er de kendte og
velrenommerede uddannelsesinstitutioner som både dækker over flere gode
skoler samt flere gode børnehaver, vuggestuer og dagplejere, samtidig med alt dette har du mindreend 150 meter til de skønne områder i Munkemose.
Stueplan består af en flot og indbydende entré, en lys stue og et meget pænt og velholdt
køkken/alrum hvorfra du har udgang til to dejlige altaner, hvor man kan nyde mange gode timer med familie og venner.
Derudover rummer stueetagen også et nyere badeværelse samt et godt værelse.
På første salen finder du en stor stue med udgang til altan, et godt værelse også med egen udgang til altan og til sidst
dette plan finder du et velholdt badeværelse.
Helt oppe i toppen på anden salen finder du et stort repos med masser af muligheder samt udgang til altan.
Denne sal rummer endnu et stor og lækkert værelse med egen udgang til altan.
I kælderen er der et funktionelt vaskerum, samt et disponibelt rum med god plads.
I får ydermere et trygt kvarter med gode gå- og løberuter og ikke mindst den korte afstand til Odenses hyggelige bymidte med masser af liv og al verdens former for butikker.
Desuden er boligen beliggende få min. gå afstand fra Albani Torv med kommende
Letbane stop og flere indkøbsmuligheder.
Har du ikke allerede bestilt en fremvisning af denne fantastiske villa, så står vi klar til
at høre fra dig på tlf.: 63160101- tast 1 for Skibhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her