Ejendommen byder på mange gode kvadratmeter, inde såvel som ude og egner sig perfekt til den pladskrævende familie eller familien der ønsker erhverv og bolig under samme tag.
Ejendommens 223 boligkvadratmeter fordeler sig over en god og veldisponeret planløsning. Du bydes indenfor i en rummelig entré, med fordeling til et kontor og ejendommens dejligt lyse køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse til husets opholdsstue. Stueetagen rummer desuden et værelse og endnu en opholdsstue samt et gæstetoilet.
Fra entréen er der via det flotte trappeforløb adgang til førstesalen, der byder på en værelsesafdeling med tre store værelser og et pænt flisebadeværelse med bruseniche.
Til ejendommen er der via entréen adgang til et godt og brugbart værksted, med god plads til at kunne udfolde sin hobby. Kan man ikke få kvadratmeter nok, er der over værkstedet et stort uudnyttet loftrum, med mange anvendelsesmuligheder. Fra værksted og entré er der adgang til kælderrum, der er indrettet til henholdsvis viktualierum og vaskerum.
Haven er flot og nem anlagt med hyggelige terrasse kroge, hvorfra solen kan nydes det meste af dagen. Baghaven er udlagt til køkkenhave, med bede til grøntsager og egne frugttræer, man kan nyde godt af.
Planteskolevej 4 er beliggende i Holmstrup, som er en hyggelig stationsby med en aktiv og velfungerende beboerforening. Holmstrup by er beliggende i naturskønne omgivelser, i kort afstand til rekreative områder som Hesbjerg og Elmelund skov - samtidig er du blot en 7 minutters togtur væk fra bylivet i Odense C og med en togforbindelse der kører i time drift, er der nem adgang hertil.
Desuden er der fra Holmstrup, blot få minutters kørsel til hverdagens fornødenheder i form af skoler, daginstitutioner, sport, indkøb mm. i Bellinge eller Dalum.
Lyder denne charmerende ejendom, som noget for dig, så kontakt os allerede i dag og book en fremvisning på tlf: 6316 0101 – tast 1 for mægler og 5 for Dalum.
Vi glæder os til at hører fra dig!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.