Vi har nu fornøjelsen af at udbyde dette velholdte hus, som er beliggende i Brændekilde få km uden for Bellinge. I Bellinge finder man alle dagligdagens fornødenheder som indkøb, daginstitutioner, skoler, offentlig transport samt idrætsfaciliteter og foreningsliv. Der er desuden maser af skøn natur lokalt og kort afstand til stisystemet langs Odense Å mv.
Ejendommen rummer en masse sjæl og en planløsning med gode rum på hver af de tre etager. Der er således en kælder som i dag anvendes fuldt ud indeholdende eksempelvis badeværelse, disponible rum som anvendes som kontorer. På stueplan er der en lys entré med plads til overtøj. Toilet. Åbent køkken med god arbejdsplads samt en rummelig kombineret spise- og dagligstue, hvorfra der er udgang til en fin udestue og videre ud i haven. Første salen er indrettet med soveværelse og 2 børneværelse, der vil kunne slås sammen til ét stort.
Haven er utrolig hyggelig og har flere gode muligheder for anvendelse. Der er således god plads til alt lige fra køkkenhave til spil med bold og hygge med familien på den solfyldte sydvendte grund.
Til ejendommen hører stort dobbelt carport, et rigtig fint hobbyrum/værksted med plads til at være kreativ samt en overdækket terrasse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her