Drømmer du om et nyere hus nær det skønne Kerteminde, så er dette bestemt en bolig for dig!
Boligen ligger utrolig godt placeret ift. Kerteminde, Langeskov og Munkebo. Der er skøn natur, der er vandkig, udsigt til åbne marker og Ulriksholm slot. Ydermere er der et godt og aktivt landsbymiljø, en stor flot ny lege- og shelterplads, samt et væld af aktiviteter - lige fra strikkeklub til havkajakklub, og et forsamlingshus der er et stort aktiv og omdrejningspunkt for lokalsamfundet, med b.la. fællesspisning og revy. Desuden findes der i Kertinge/Kølstrup både private og kommunale dagplejere, og der er er under 3 km. til nærmeste skole.
Herligheden her indebærer: et meget indbydende køkken/alrum, som er lavet i lyse og stilfulde materiale samt med et flot gulv, som går igennem hele boligen. Man kan virkelig se at dette er husets hjerte - her er der plads til hele familien og gæster.
Boligen rummer også en hyggelig stue i åben forbindelse med køkken/alrummet, to gode badeværelser hvoraf det ene badeværelse er i forbindelse med et stort og lækkert soveværelse, et funktionelt bryggers hvor der er plads til overtøjet, tre værelser med godt naturligt lysindfald og plads til både spillekonsoller og leg på gulvet.
Det er virkelig en bolig med sans for detaljerne - med alt lige fra akustik lofter til store lækre viduespartier med et skønt naturligt lysindfald.
Til denne skønne bolig hører der også en stor carport, et redskabsskur med god plads til opbevaring, og til sidst, men ikke mindst, en skøn have der virkelig indbyder til sjov og leg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her