Storslået oase med opvarmet pool og udsigt til Sydfynske Øhav.
Den særdeles velanlagte have byder på flere solrige terrasser i forskellige niveauer. Kombinationen af husets beliggenhed øverst på den skrånende grund og de store, åbne terrassemiljøer giver en uovertruffen og helt uspoleret udsigt over haven, poolen og det Sydfynske Øhav. Her kan man opholde sig ganske ugeneret i haven og på terrasserne, hvor man ligeledes kan nyde den lille fiskedam. Poolen kan opvarmes med brænde eller det 24 m2 store solfangeranlæg og her medfølger ligeledes pool robot til rensning.
Her er ligeledes 6 kw solcelleanlæg på den "gamle ordning", som forsyner ejendommen med el (ring for nærmere info herom).
Fabelagtig beliggenhed mellem to Faaborg-forstæder.
Ejendommen er beliggende få kilometer mellem charmerende Faldsled og aktive Horne, og man får således særdeles nem adgang til skole, børnepasning, indkøb, sportsaktiviteter, naturen, og alle øvrige faciliteter i Faaborg. I bil kan man være i Odense inden for godt 35 minutter, og med blot 25 minutter til Den Fynske Motorvej ved Ringe, er infrastrukturen god. Endvidere nem adgang til Sønderjylland via færge.
Velindrettet hovedhus med plads til den store børnefamilie og med selvstændig lejlighed og rummeligt værksted og garage.
Fra gårdspladsen fremstår ejendommen såvel charmerende, som flot vedligeholdt med flotte pudsede facader fra 2012 og hvidindrammede træ/alu vinduer med sprosser fra 2013-2017. Inden døre er atmosfæren lys og venlig, mens den fornemme indretning giver god plads til at udfolde familielivet. Stueplan er istandsat i 2011, hvor alt er blevet isoleret og istandsat, således der i dag er gulvvarme i hele stueetagen. Her findes stort køkken-alrum med Designa køkken fra 2012 med klinkegulv m. varme, synlige bjælker, brændeovn og åben forbindelse til stue med udgang til Sydvendt terrasse med opvarmet pool. Endvidere findes her en flot udsigt over vandet og naturen. Entre. Nyere badeværelse fra 2012 med klinkegulv og bruseniche. Værelse. Stort bryggers med 2 vaskemaskiner og tørretumbler. Her er ligeledes tøjskakt fra 1.salen og direkte ned i vaskerummet. Endnu et stort værelse.
1.salen er istandsat i 2013 og indeholder repos, stue med loft i kip og fantastisk udsigt, værelse, walk inn closet, wellness afdeling fra 2013 med spabad, brusekabine med masser af udstyr til fx med masserende dyser. Endvidere endnu et værelse og stort soveværelse.
Det kommer ikke til at knibe på hverken plads, privatliv eller landlig idyl her på Hornegyden 12. Foruden det store hovedhus, består ejendommen af en garage med el port, slagterum, stort isoleret værksted, fyrrum og rummeligt depotrum.
Endvidere findes endnu et lejlighed, med eget indgangsparti til 1.salen, som indeholder køkken-alrum, badeværelse og mindre værelse.
Taget på denne bygning er af nyere dato.
Villaen bør opleves - kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616 for besigtigelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.