Beliggende i 2. række til det Sydfynske Øhav, i det eftertragtede Faaborg centrum, finder I dette fantastiske hjem, perfekt til den kræsne køber, hvor kun det bedste er godt nok. Her får I et hyggeligt hjem, løbende istandsat, på i alt 170 etagemeter + hems på ca. 25 velindrettede kvadratmeter.
Kildetoften er med sine centrale og bynære placering i kort afstand til børnehave, skole og sportsaktiviteter, badestrand, Faaborgs hyggelige lystbådehavn, det nye havnebad, indkøbsmuligheder, centrum og alle dagligdagens øvrige nødvendige faciliteter, en utrolig eftertragtet gade, hvor nogle af Faaborgs dyreste huse er beliggende.
Her er tale om et meget smukt, nutidig og renoveret ejendom i højeste standard. Alt hvad der kendetegner godt håndværk, arkitektur, sjæl og charme som vi kender fra denne type af boliger er bibeholdt. Hvad mere kan man ønske sig?
Ejendommen blev oprindeligt opført i 1935. Det præsenterer sig den dag i dag flot med murstensfacade, flotte nyere vinduer og nyere tag fra 2012, således rammen for Jeres kommende hjem, er uden behov for dyr og bekostelig istandsættelse de næste mange år.
Søger I et stilfuldt, selvsikkert, smukt byhus, som er total istandsat, men som stadig er tro mod sin arkitektur og oprindelse? Så skal I booke en fremvisning.
Huset indeholder: Entre med smukt trappeforløb til 1.salen og adgang til gæstetoilet. Opholdsstue med trægulv og åben forbindelse til spisestue, ligeledes med trægulv, kig til vandet, brændeovn og direkte adgang til nyere køkken fra 2018 med synlige mursten og udgang til terrassen/haven.
1.salen indeholder repos med opgang til 25 m2 god og anvendelig hems, to gode værelser og soveværelse med kig til vandet. Endvidere findes Badeværelse med kar.
Underetagen fremstår i utrolig god stand, der er drænet om huset og lavet udvendig isolering, samtidigt med, at der er lavet gulvvarme i hele kælderen (- lille depot), hvorfor den fremstår i boligstandard. Her findes stort bryggers, godt værelse, perfekt til teenager eller kontor og stort lækkert badeværelse med vaskefaciliteter, klinker og bruseniche. Til sidst viktualierum/depotrum.
Haven som er nem og udlagt til græs, indeholder stor terrasse, redskabsrum og fører direkte ned til det sikrer stisystem til skole, grønne arealer, legeplads og centrum.
Leder du efter en unik ejendom, tæt ved vand og by? Så er Kildetoften virkelig et besøg værd!
Vi glæder os til, at byde dem velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.