Huset er beliggende i roligt og trygt villakvarter i den vestlige del af Faaborg, hvor man i kort og sikker gåafstand finder bl.a. vandet, det pulserende byliv, havnen, skole, børnehave, legeplads, grønne arealer og boldbaner. Endvidere ligger huset i gåafstand til indkøb, offentlig transport og meget andet.
Her har I en villa, der er for den kræsne køber, hvor kun det bedste er godt nok! Ejendommen er løbende renoveret siden opførelsen i 2002, hvor der er "kælet" om de gode detaljer, materialer og en fantastisk arkitektonisk indretning, som kræver en besigtigelse for den rette bedømmelse.
De senere år er der kommet nyt køkken, udvidelse af stuearealet og siden 2014 vinduer/døre skiftet i hele huset pånær 4 stk. - for at nævne nogle af de seneste tiltag ejendommen har fået.
Ejendommen har utrolig meget at byde på, og kan skabe de perfekte rammer for den pladskrævende familie, men ligeledes for familien der vil forkæle sig selv med de mange attraktive muligheder P. U. Bruuns Vej 3 kan tilbyde.
Udvendigt byder ejendommen på stor indkørsel, med plads til flere biler, smuk beplantet have, flere gode terrasser, med mulighed for sol hele dagen. Endvidere redskabsrum, værksted og stor carport.
OBS: Der er fjernvarme på vej til område, hvilket sælgerne har tilmeldt ejendommen. Ring og hør nærmere herom.
En dejlig indflytningsklar familievilla, beliggende i et roligt kvarter. Ring i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.