Dette charmerende stråtækt hus er beliggende på et roligt vænge i Årslev. Her er fred og ro selvom man er i kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Området omkring byder udover skøn natur også på både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og en velfungerende idrætsforening med mange sportsgrene. Desuden er der fra Årslev Station gode bus- og togforbindelser rundt i landet. Boligen er løbende blevet moderniseret og fremstår i dag særdeles pæn og velholdt med bl.a. nyere tag. Man bydes velkommen i en hyggelig entré. Herfra har man videre adgang til husets store stue, som er placeret ved siden af køkkenet. Køkkenet står med pæne hvide elementer og god skabs- / bordplads. Størrelsen på køkkenet tillader desuden plads til et stort spisebord. I stueplan finder man endvidere bryggers, badeværelse og gæstetoilet, samt en dejlig lys udestue, hvor man kan sidde og nyde de skønne grønne omgivelser. Udestuen er en tilbygning og man fik ved opførsel ilagt gulvvarme. Desuden er der gulvvarme i badeværelset. Fra gangen har man trappeopgang til første salen. Her finder man 3 gode værelser og en stor repos som har mange anvendelsesmuligheder.
Fra udestuen har man udgang til en dejlig terrasse og have - her kan man virkelig nyde fuglefløjt og den friske luft.
Til boligen hører en carport.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.