Dette hus rummer på meget mere, end det lige umiddelbart syner af - en høj stueetage med 100 kvm bolig, samt en god kælder på 69 kvm., hvor der er garage i noget af det.
Huset ligger i landsbyen Frørup, kun få km fra Ørbæk og med f.eks. både Nyborg midtby og motorvej indenfor 10-12 km. Samtidig ligger huset i den nordlige del af Frørup forholdsvist, og ligger tæt på marker og et ret pænt, kuperet landskab.
Indretningen er lavet, så der i stueplan er i alt 3 værelser, hvoraf soveværelset og det ene børneværelse vender mod øst, og det sidste mod syd.
Huset indeholder desuden et ret stort badeværelse, der godt nok ikke er moderne, men pænt og indrettet med både kar og brus. Noget tilsvarende kan siges om køkkenet, der nok fra 1980'erne eller så, men er i god og absolut brugbar stand, og udstyret med ret god skabsplads.
I huset er der desuden en forholdsvis stor vinkelstue, som udover en brændeovn også er udstyret med en moderne luft-til-luft varmepumpe (huset har derudover el-radiatorer, men brændeovn og varmepumpe bruges mest). Fra stuen er der udgang til en mindre, sydvendt altan.
Kælderen fremstår i almindeligt god stand, og er meget anvendelig med f.eks. garagerummet, der også indeholder vandvarmer mv., samt med vaskerum og trapperummet.
Foran huset er der desuden en carport, så du udover garagen i kælderen også har mulighed for at parkere 'lige ved døren'.
En rigtig god mulighed for at få et hus med god plads og til en virkelig fair pris!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her