Helår/fritid - Fra denne spændende arkitekttegnet villa er der kun er et par lange stenkast til badeanstalt og badestrand på Bellevue. Derudover kun få minutters gang til Rudkøbing Centrum samt naturområdet ved Rue Mark og Vejlen.
Stregerne til denne skønne villa fra 1964, er slået af arkitekt Ulrik Flening, der var kendt for funktionelle boliger med et godt samspil med materialerne, der med tiden er blevet til klassiske løsninger. Her er tale om en bolig, hvor man straks fornemmer, at man har gjort en indsats for at bibeholde stilen og miljøet.
Indeholder: Entré/vindfang, fordelergang med trappe til 1. sal, adgang til toilet, samt badeværelse med kar og brus, samt værelse/kontor. Fra gangen er der endvidere adgang til rummelig vinkelstue med pejs og spisekrog, hvorfra der udgang til lukket og ugenert solterrasse. Desuden "snedkerkøkken", bryggers/baggang med spisekammer.
1. sal er indrettet med repos, toilet, 2 gode værelser samt udsigtsstue, der har været anvendt til soveværelse.
I forbindelse med boligen er der en muret garage, udhus samt carport. Endvidere hyggelig have med træer og buske. Der gøres opmærksom på, at en del af grunden er udbudt som en selvstændig byggegrund, og medfølger ikke ved køb af denne ejendom men kan tilkøbes.
Finder I lige som vi denne villa spændende, så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.