Ejendommen der må bruges til både helårs- og fritidsbrug, er gennem de seneste år blevet moderniseret, og fremstår i særdeles god stand. Ejendommen har en rigtig flot beliggenhed, med en dejlig stor og lukket have som er nem at holde.
Ejendommen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Stort og flot køkken alrum med god spiseplads, viktualierum og udgang til en stor og hævet terrasse hvorfra der er en unik udsigt. Fra køkkenet er der adgang til spisestue, stor opholdsstue med fløjdøre. Fra køkkenet er der endvidere adgang til stort bryggers med håndvask, separat vaskerum, lyst badeværelse med bruseniche samt fyrrum med pillefyr. Der er gulvvarme i hele stueetagen.
På 1. sal er der rigtig flotte plankegulve, og repos hvorfra der er adgang til badeværelse, 3 værelser, samt soveværelse med fransk altan.
Haven er en sand fornøjelse at gå rundt i, der er træer og buske samt 2 gode terrasser heraf den ene er forhøjet, og en fliseterrasse hvorfra man kan nyde udsigten.
Der er perlestensbelagt indkørsel med gode parkeringsforhold.
Ejendommen er beliggende i Ristinge, hvor der bla. er en unik badestrand, samt fuglereservat og ikke mindst Ristinge havn, hvor der er mulighed for at købe friske fisk, eller at sætte sin egen båd i vandet til brug for besøg af de nærliggende øer eller for at fange sin egen fisk. I Ristinge er der et aktivt nærmiljø hvor man holder fast i traditioner såsom Sankt Hans, julefrokoster Øhavets dag mv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.