Til den naturelskenede familie, der leder efter en perfekt hesteejendom, er dette eksemplar på Havrepold 26 i Bodum det helt rette match. Foruden et pænt og velindrettet stuehus i halvandet plan får I omkring en tønder land, der ofte får besøg af råvildt. I får også en god staldbygning med seks hestebokse samt et fodderrum, et saddelrum og et fyrrum.
Ejendommen ligger godt tilbagetrukket på en privat fællesvej tæt på det store, flotte naturområde Lerskov Plantage og kun små tre kilometer fra Løjt Kirkeby, hvor der er skole, indkøbsmuligheder og daginstitution. Samtidig er I hurtigt ude på motorvejen, og køreturen til henholdsvis Aabenraa og Rødekro tager kun omkring ti minutter. I Bodum er der i øvrigt et godt fællesskab, og der er både legeplads og sportsplads, mens der blandt andet afholdes Ringridning om sommeren.
Den 5.432 m2 store grund byder blandt andet på flere gode hestefolde, der er indhegnede med Poda-hegn samt en dobbelt løbegård til hunde. Ligeledes får I en stor, grusbelagt gårdsplads, en nem og hyggelig have samt to skønne solterrasser, hvoraf den ene er overdækket. På grunden er der også en dobbeltcarport fra 2019 og et værksted. Slutteligt skal det nævnes, at der er mulighed for at leje jord med en stor ridebane og ekstra græsfolde.
Selve stuehuset fremstår velholdt med originale trægulve i flere rum samt en god, opvarmet havestue og et nyere badeværelse. I stueplan er der ligeledes et rummeligt spisekøkken og to skønne stuer en suite, der er vendt stik syd. På førstesalen finder I samtidig tre regulære værelser og en repos, og de to største værelser får henholdsvis morgen- og aftensol. Vil I vide mere om ejendommens aktiver og den naturskønne placering? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.