Beliggende i Padborg, bare få hundrede meter fra grænsen, ligger denne gedigne toplans-villa, som nu kan blive jeres næste hjem. Flytter I ind her, så kan I se frem til at overtage et virkeligt godt vedligeholdt hjem med en dejlig (og nem) have.
Indretningen byder på et stueplan med entré, som har trappe til førstesal og rummelig garderobe samt gæstetoilet. Desuden et praktisk bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler, mens resten af stueplanet udgøres af det kombinerede køkken/alrum og stue. Her er der et dejligt lysindfald og udgang til terrasse og have, som vi vender tilbage til om et øjeblik.
Først går vi på førstesalen, hvor I får repos og tre værelser, alle med indbyggede skabe, og det ene endda med en skabsvæg i hele rummets bredde. Endelig er her et badeværelse med badekar.
Husets placering på grunden - godt trukket tilbage fra vejen - giver jer masser af privatliv, når I vil sidde udenfor. Derfor kan I på de to terrasser og de andre hyggekroge, her er, sidde helt ugenerede og nyde udelivet, ikke mindst på den meget læfyldte gårdhavelignende terrasse, I får.
Integreret i ejendommen er også en carport, så bilen kan holde tørt og godt, og i forbindelse hermed er endvidere et fint redskabsrum. Ejendommen er som nævnt blevet rigtigt godt vedligeholdt og blandt meget andet er her foretaget kloakseparering, ligesom her er skiftet vandstikledning og udskiftet en del vinduer.
Den centrale beliggenhed giver en række fordele i hverdagen, især i forhold til områdets større byer som Aabenraa, Sønderborg og Flensborg, som du hurtigt når. Men også med offentlig transport kan du - måske - se frem til en nemmere hverdag, idet togstationen, som er én af landets bedst forbundne, ligger bare et par minutters gang fra dit nye hjem. På den måde kommer du let til f.eks. København, Aarhus og Hamborg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.