De meget trygge og børnevenlige omgivelser vil helt sikkert appellere til jer som familie, som gerne vil kombinere det gode kvarter og naboskab med en nemmere hverdag og skønne naturoplevelser. Alt det kan I her på Tunneldal 23.
Den moderne villa kombinerer et så godt som vedligeholdelsesfrit byggeri med en praktisk og familieorienteret planløsning uden spildplads. Her får I en børne-/ungeafdeling og en forældreafdeling i hver sin ende af boligen, med husets hjerte – det store, lyse køkken/alrum – som naturligt samlingssted.
I kommer ind i entréen, som har et godt bryggers til venstre. Her er der god plads til vaskemaskine og tørretumbler og desuden fin skabsplads. Til højre er en lille mellemgang, så både de unge mennesker og I kan få lidt privatliv, når det ønskes. Her er også badeværelse og to lige store børneværelser.
Køkken/alrummet har et tilhørende viktualierum og udgang til en meget stor og overdækket terrasse. De dobbelte franske døre åbner op til en lys og let indrettet opholdsstue, hvor I får et lysindfald fra tre sider. I forbindelse med køkken/alrummet er endnu et værelse eller kontor, som er stort nok til, at I begge kan få en hjemmearbejdsplads her.
Endelig er her soveværelse med to meget rummelige skabsvægge og et lækkert master badeværelse med jacuzzi og bruseniche. Ejendommen fremstår virkelig flot og meget velholdt og byder desuden på en let vedligeholdt have. På terrassen har I solen fra ca. midt formiddag og indtil den går ned.
I kommer til at bo nabo til åbne marker og skoven, og den rolige placering for enden af det lille, lukkede vænge betyder, at I kommer til at høre meget fuglefløjt og ingen trafiklarm. Med 50 meter til grænsen, og både stationen og indkøbsmuligheder i kort cykelafstand er der også styr på det praktiske i dagligdagen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her