Med skoven i baghaven og en relativt stor grund ligger denne villa med masser af luft og lys, og byder samtidig på en dejligt ugeneret have.
Ejendommen er opført i 1963 og er løbende blevet godt vedligeholdt og moderniseret. Den tilbyder nogle gode kvadratmetre til den unge familie, som måske vil have sit første hus, eller jer der gerne vil bo fredeligt og naturskønt, men alligevel tæt på alt det vigtige i dagligdagen.
Indretningen giver jer et stueplan og en kælder, hvor I har et godt og praktisk bryggers, et disponibelt rum og et depotrum. Kælderen har i øvrigt egen indgang udefra. I stueplanet er her entré, gæstetoilet, badeværelse og en gang. Desuden køkken og en stor opholds- og spisestue, hvorfra I har en skøn udsigt til haven og samtidig udgang til den dejligt læfyldte terrasse. Endelig er her soveværelse med skabsvæg i hele rummets bredde og yderligere to værelser.
Blandt de mange forbedringer er udskiftning af tag og fyr, flere vinduer og døre m.m., ligesom køkkenet også er blevet skiftet. En stor del af boligen fremstår stadig med et mere originalt udtryk, men der er alt i alt tale om en pæn og velholdt ejendom, som i øvrigt også har et godt og anvendeligt loftsrum med en god højde, meget velegnet til opbevaring.
Til ejendommen hører også en muret garage med støbt gulv.
Med få minutters kørsel til daginstitution og skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og mere er her lagt op til en nemmere hverdag. Det gælder selvfølgelig også med den korte afstand til grænsen og dermed hurtig og nem adgang til f.eks. Flensborg og Hamborg, men også Aabenraa og Sønderborg, som begge nås på under den halve time.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.