Det er svært ikke at bemærke denne pragtfulde ejendom, som præsenterer sig fornemt ud mod Ødis Kroge Vej med sin flotte hvide facade, det røde tag og flagstangen, der er omkranset af høje hække og smukke gamle træer.Det er også svært ikke at blive forelsket i boligen, når man træder indenfor. Allerede i entréen er det tydeligt at se, at villaen har sjæl og charme samtidigt med, at huset løbende er flot opdateret og lige til at flytte ind i.Fra den lyse entré er der adgang til stueplans gode værelse og til et moderne køkken/alrum, hvor der er fine opbevarings- og arbejdsbetingelser. Fra alrummet – hvor man nemt kan møblere med et seriøst spisebord – er der udgang til terrassen. Via dobbeltdøre træder man fra alrum ind i opholdsstuen, hvor de østvendte vinduer i karnappen sikrer fine lysindfald allerede fra morgenstunden.Dertil pænt gæstetoilet, bryggers med plads til vaskesøjle og opbevaring bag~~skydedørene samt garage/værksted.I stueplan ligger der smukke originale plankegulve i opholdsrum og køkken, mens der i vådrummene ligger ens gulvklinker.På førstesal venter tre rummelige værelser samt flot badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vindue.Haven er en skøn oase. Ganske enkelt! Den store, solrige træterrasse indbyder til grillhygge, mens poderne får god plads til leg på den store plæne. Desuden er der både pære- og æbletræer, og – som sælger siger – tudsegamle men meget flotte træer herunder ask og rødbøg, ligesom der er bonderoser, rododendron, troldebusk og en hasselnøddehæk bag det fine legehus. Et af æbletræerne er fabelagtigt at klatre i – og kan nemt agere den ene ”stolpe” for havens hængekøje.I kvarteret er det primært børnefamilier, som flytter ind - og det er ikke så sært. For ifølge sælger er Ødis det dejligste sted at vokse op. Byens beboere er rare, omgivelserne præget af en pragtfuld natur – og så er der en masse sociale arrangementer i byen. Ydermere kommer man til at bo ganske nær hverdagens mange bekvemmeligheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.