I bosætter jer i skønne omgivelser nær natur og med nem adgang til det, der får hverdagen til at glide lidt nemmere. På Hjarupvej 17 kommer I til at bo umiddelbart overfor Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Daginstitutionen Trekløveren og legeplads ved både skole og Enghaven. I Skanderup er lokalsamfundet aktiv, foreningslivet velfungerende, og så bliver der holdt flere årlige fester for hele byen. I det helt nære miljø er sammenholdet stærkt, og naboerne imødekommende.
I stueplan venter et velindrettet køkken med spiseplads og skøn udsigt over de tilstødende marker. I forbindelse hermed ligger spisestuen med smukt parketgulv, fine lysindfald og god plads til at invitere til fødselsdage, højtider og familiesammenkomster. Sælger har haft tyve gæster til spisning i stuen.
Opholdsstuen er indbydende og rummelig med et imponerende glasparti, som sikrer pragtfulde lysindfald og en fin atmosfære. Herfra er der udgang til sydvendt terrasse. Et niveau oppe finder man værelsesafdelingen, hvor det største værelse er indrettet som hyggelig tv-stue. Værelset har tidligere været opdelt i to, hvilket nemt kan reetableres. Dertil 1 børneværelse og 1 soveværelse med walk-in, begge med pæne parketgulve og fine lysindfald. Her er lyst badeværelse med gulvvarme og ovenlysvindue over badekarret. I stueplan får I desuden et pænt gæstetoilet og fordelingsgang.
Underetagen er tør med 2,20 m. til loftet og flere gode rum herunder stort anvendeligt nedgangsrum og viktualierum med gulv fra 2019 og mange hyldemeter. Dertil godt vaskerum med plads til vaskemaskine og badeværelse i forlængelse heraf med bruseniche og gulvvarme. Endvidere fyrrum med plads til at hænge vasketøjet op, samt ”tørrerum” sælger benytter som gæsteværelse.
Udendørs er haven anlagt enkelt med en stor terrasse og plæne med plads til leg og sjov. Herude kan I hvert år høste masser af espalier pærer, der er saftige og søde med en aromatisk smag samt skønne Belle de Boskoop æbler, mens I samtidig nyder udsigten over de tilstødende marker.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.