I falder hurtigt til her i Spandet, hvor fællesskabet blomstrer, og hvor foreningslivet trives. Her bliver I en del af et aktivt landsbymiljø, hvor man mødes til både tennis, bordtennis, petanque og hobbyklub, og så ligger landsbyen i et bevaringsværdigt naturlandskab, hvor I er omgivet af søer, skove og åbne marker. Som endnu et plus finder I indkøb og daglige gøremål i Roager og Ribe.
Jeres nye hjem placerer sig i den skønneste og mest fredelige kulisse, for I flytter ind helt nede for enden af en lukket villavej, hvor huset ligger højt og med udsigt til markerne samt en lille sø. Her overtager I en grund på intet mindre end 2.240 kvadratmeter, så der er dejligt med luft omkring jer, og jeres have folder sig af buske og frugttræer. Det bliver en fornøjelse, når I inden længe sætter jer til rette i de dejlige omgivelser for at nyde sommervejret på terrassen.
I bliver budt velkommen af en klassisk bungalow, som er opført i 1948 og tilbygget i 1994. Det oprindelige hus blev opdateret med et eternittag i 1998, mens tilbygningen fik nyt tag i 2017 - og det er blot et par eksempler på de løbende forbedringer, for I kan også glæde jer over olietanken fra 2003 samt oliefyret fra 2009, og så er de fleste vinduer udskiftet til plast. Ejendommen er desuden opgraderet med et solcelleanlæg, der gør jer selvforsynende i el, og som prikken over i'et får I to fritliggende garager, der giver jer rigelig plads til hobbylivet.
Indendøre venter jer 174 etagemeter fordelt på en kælderetage og et velindrettet stueplan. I får direkte adgang til kælderen udefra, og hernede finder I 76 bonuskvadratmeter med både et værksted og tre disponible rum, som kan forvandles til såvel vaskerum som kontor. Ovenpå får I derimod et badeværelse, et soveværelse, et fint spisekøkken og to stuemiljøer. Der er rig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på rummene, så slip fantasien løs og skab præcis det hjem, I drømmer om.
Velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.