Landejendommen på Fårevej 50 i Stens Mark egner sig perfekt til børnefamilien, der ønsker en hverdag i naturskønne rammer med mulighed for dyrehold. Denne ejendom er oprindeligt fra 1890, og den byder samlet set på 700 kvadratmeter.
Ejendommen er beliggende 7 kilometer nordøst for Ribe, og den ligger på en grund, der tæller lige knap 2,7 hektar. Samtidig får I egen mose/naturparcel på knap 7.500 kvm, beliggende i Fæsted Mose kun 3 kilometer væk. Allerede ved ankomst til ejendommen bliver det klart, at det her er et sted med muligheder. I får nemlig et hyggeligt og veldisponeret stuehus, men I får også diverse udbygninger, der bl.a. består af lade med 10 hestebokse og stalde. Derfor er her også gode muligheder for dyrehold af fx kreaturer eller heste. Det samme gør sig gældende sig på grunden med fx indhegninger får og fold til heste.
Stuehuset ligger fredeligt og tilbagetrukket takket være den lille grusvej, som er offentlig, hvorfor I ikke selv skal stå for snerydning og vedligeholdelse. Tæt op ad huset får I en skøn have, hvor der er plads til hyggelige stunder for hele familien. Og den hyggelige stemning fortsætter så snart, I træder indenfor. Stuehuset består af et rummeligt køkken med stilrent inventar fra 2005, en stor stue, en udestue, et værelse, et bryggers, et disponibelt rum og et badeværelse. Dertil kommer 1. salen, som byder på to indretningsvenlige værelser med skabsplads såvel som et loftsrum.
Med denne placering er I omkranset af grønne marker så langt øjet rækker. Fra ejendommen er der kun 500 meter til skolebussen, der kører direkte ind til skolen i Gredstedbro, som har klassetrin fra 0.-10. Alle dagligdagens fornødenheder finder I i de omkringliggende landsbyer, og som tidligere nævnt er der heller ikke andet end 7 kilometer ind til Ribe.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.