Drømmer I om landlige omgivelser, absolut fred og ro, smuk natur samt en masse muligheder, som kun kan lade sig gøre med en fornuftig landejendom? Så læs videre, for lige her - midt ude i ingenting - får I alting!
Helt for enden af Søndermarksvej, kommer I "ægte" ud på landet og kan virkelig mærke den friske luft og høre fuglenes sang. Her står den velholdte landejendom fra 1962 opført med en flot tilbygning fra 1992 og flere store udhusbygninger. Til ejendommen hører lige knap 6 hektar jord, med tilhørende betalingsrettigheder. Ca. 5,1 hektar er på nuværende tidspunkt bortforpagtet.
Da der tidligere har været mergelgrav på jorden, tiltrækkes der den dag i dag masser af dyr til området, hvilket bringer en helt fantastisk stemning til gården. Det er tit, at man kan spotte rådyr, hare, fasaner og ænder når man bevæger sig rundt i den frodige have. Haven er nemlig et sandt lille paradis med hasseltræer, kirsebær- og blommetræer. Der er gode jagtmuligheder på ejendommens arealer med bl.a. lille sø.
Fra haven bringes man tilbage til selve landejendommen og de omkringliggende udhuse, herunder et stort maskinhus med en attraktiv dobbelt garage samt en fin stald, hvor der tidligere har været tre hestebokse.
Stuehuset blev som nævnt tilbygget i 1992, og hele boligen er løbende blevet renoveret både inde og ude - eksempelvis med et nyt stålpladetag på tilbygningen i 2007. Huset breder sig over to plan på i alt 223 kvadratmeter og indeholder fire soveværelser, to badeværelser, en stor stue, et spisekøkken fra 1992 samt bryggers. Der er gulvvarme i gang og bryggers samt el-gulvvarme i badeværelset. Boligen opvarmes ved fastbrændselsfyr samt et attraktivt solfangeranlæg til varmt vand. Der er indlagt fibernet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her