I Vejle er dette fantastiske tofamilieshus med udlejningspotentiale nu til salg, hvor villaen fra 1907 byder på to gode og store lejemål i henholdsvis stueplan med tre værelser og på førstesalen med fem værelser. Tilmed er beliggenheden god, og begge lejligheder har udgang til terrasse og altan.
Begge lejemål tilgås fra stueplan med hver deres indgang. Den nederste etage byder på to værelser, en stue, et tosidet køkken, et badeværelse med gulvvarme og separat bruseniche, et bryggers, hvor der kan installeres vaskefaciliteter samt et gæstetoilet.
Boligen på første sal har entré i stueplan, hvor der også er adgang til et bryggers med mulighed for vaskefaciliteter. En trappe fører op til stuen, hvorfra hele boligen folder sig ud. Det super flotte køkken er åbent og byder på hvide fronter. Dernæst er der endnu et stueområde og tre gode værelser med indbyggede skabe.
Ydermere er der et badeværelse med gulvvarme og en bruseniche i glasbyggesten samt et separat gæstetoilet. Sidst, men ikke mindst, er der en havestue, der fungerer som en skøn forlængelse af boligen med store vinduespartier og udgang til terrassen.
Udendørs er der fine opholdssteder på terrassen og altanen, hvor sommerens sol kan nydes under åben himmel.
Huset ligger i et dejligt område med gåafstand til skole, daginstitution og indkøb. Når I trænger til natur, kan I besøge Uhre Skov eller vandet ved Vejle Fjord. Fra adressen kan I cykle til stranden ved Albuen på 15 minutter, hvor I både finder et ishus, grillfaciliteter og offentlige toiletter.
Ring allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.