Med en virkelig børne- og forældrevenlig adresse her på Akacieparken 48 er det svært ikke at se det store potentiale i denne villa. Ud over den gode adresse med et godt naboskab er der også masser af plads til det rare og rummelige familieliv. Og ikke mindst de ydre rammer er der taget rigtig godt hånd om.
I 2015 er der nemlig lagt nyt tag og efterisoleret, lige som også vinduerne er blevet udskiftet til en træ-alu-model. Samme år blev der installeret ny brændeovn i stuen med mulighed for at tilkoble en lillesøster på første sal. Og endelig er havestuen blevet renoveret så sent som i 2018. Inden døre er der mulighed for at justere og opdatere efter egen smag og familiens behov. Her får du hele 197 m2 bolig at fornøje dig med. Hertil kommer en carport på 38 m2, og grunden i sig selv tæller 828 m2.
I stueplan byder boligen på en stor og indbydende opholdsafdeling, hvor stuen og køkkenet ligger i åben forbindelse, hvor der er brændeovn, og hvor der også er en ganske fin kontakt til udestuen. I denne del af huset ligger desuden bryggerset, som har direkte forbindelse til køkkenet og overdækket indgang fra carporten.
I husets modsatte ende, adskilt af en rummelig hall med gæstetoilet, ligger et værelsesafsnit med tre store værelser og et badeværelse med både badekar og bruseniche. Dertil kommer endnu et værelse, en møblerbar repos og en hyggelig stue på første sal, der også rummer et disponibelt rum, som eventuelt kan opgraderes til værelse.
Fra udestuen og et af værelserne er der udgang til terrassen i den hyggelige baghave. Udendørsarealerne huser også gode kvadratmeter til blandt andet opbevaring og værksted, og så er her desuden både carport og garage, således at også familiens to- og firhjulede medlemmer kan finde sig godt til rette.
Ejendommen ligger på et blindt vænge, og for enden af vejen løber et stisystem, som binder kvarteret rigtig godt sammen. Der er derfor ikke mange minutters gang til nærmeste indkøbsmulighed i Rema 1000. Hyldgårdsskolen med nærtliggende børnehave og Østre Skole er også lette at nå, og det samme gælder for bymidtens indkøbs- og shoppemuligheder.
Vil du gerne kigge nærmere på Akacieparken 48, så kontakt os allerede i dag, og lad os arrangere en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.