Villaen her på Bygaden 22 i Isenvad tilbyder jer et hjem af den slags, som er lige til at gå til: Atmosfæren er lys og indbydende, de 153 kvadratmeter har et minimum af spildplads, og da boligen er i indflytningsklar stand, kan I pakke flyttekasserne ud med det samme.
Ejendommen er både solid og charmerende, og den blev opført i gedigne kvalitetsmaterialer i 1934. Siden er den løbende blevet opdateret og istandsat med respekt for den originale charme, som blandt andet kommer til udtryk i de buede vinduesrammer og de sprossede ruder.
Stueplan er indrettet med en stor opholdsstue, hvorfra der er åben forbindelse til et køkken-alrum, der ligeledes er af den rummelige karakter. Herfra er der videre adgang til husets bryggers, som på praktisk vis er indrettet med både god plads til vaskefaciliteter samt et rummeligt walk-in-closet.
Stueplan rummer også et soveværelse med skabsvæg samt husets badeværelse, som har en muret bruseniche. På førstesalen venter yderligere et værelse samt en ekstra opholdsstue, og skulle I få brug for endnu et værelse, er her god plads til at etablere det. Ejendommen giver jer således mulighed for at lade hjemmet udvikle sig i takt med familielivet.
Udendørs er det er især den charmerende baghave, der løber med opmærksomheden. Her er nemlig et væld af hyggelige kroge og flot opvokset beplantning, og da det hele omkranses af en velholdt hæk, kan I tilmed nyde udelivet ganske ugeneret.
Ved terrassemiljøet, der ligger lige i ejendommens vinkel, er adgang til et meget anvendeligt værksted med gode muligheder for at udfolde hobbyaktiviteterne, og på den i alt 632 kvadratmeter store grund er der ligeledes sørget for god plads til parkering.
Nærmiljøet i hyggelige Isenvad skal fremhæves for, at her er særdeles let adgang til både skole og pasningsmuligheder – begge dele ligger nemlig blot et par minutters gang længere henne ad byens hovedgade.
Tager I bilen, kan turen til de nærmeste indkøbsmuligheder i Ikast klares på under ti minutter, og endnu hurtigere kan I være på motorvejen, så der er ligeledes let adgang til eksempelvis Herning, Silkeborg og Aarhus.
En ejendom som denne skal opleves på nærmeste hold for virkelig at få hele den charmerende atmosfære og alle de gode detaljer med. Tøv derfor ikke med at kontakte os og bestille en fremvisning – vi glæder os til at byde jer velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.