Velholdt villa med god planløsning og solrig have
I bunden af en lukket vej i et dejligt kvarter i Ikast, ligger denne murstensvilla med en skøn, sydvendt have. Villaen er fra 1972 og er løbende vedligeholdt, så huset fremstår indflytningsklart, og blandt andet tag og vinduer er skiftet. Her får I tre gode værelser, to badeværelser, et bryggers samt særdeles rummelige fællesrum i form af køkken-alrummet og dagligstuen, der fortsætter ud i en flot udestue. Derudover får I en solrig terrasse, en garage med elport og et rummeligt skur.
Den familievenlige planløsning deler huset i to med værelsesafdeling i den ene ende og fællesarealerne i den anden. Værelsesafdelingen byder på tre gode, lyse værelser, alle med indbyggede skabe og soveværelset med egen udgang til terrassen. Ved værelserne finder I også det ene af husets badeværelser, der fremstår pænt og indbydende med hvide klinker og et muret badekar.
I husets anden ende har I, ud over entréen med adgang til depotrum og badeværelse, et rummeligt køkken med hvide elementer og en fin spiseplads i hjørnet, lige ved bryggerset.
Den vinkelformede stue rummer let både spisebord og sofaarrangement, og i forlængelse af stuen fortsætter de rå murstensvægge ud i den dejlige udestue.
Haven er sydvendt og let at holde, og her er tænkt I gode, private terrassemiljøer til store og små, både i den solrige baghave, men også mellem huset og garagen, hvor en mur ud mod indkørslen fuldender gårdhavestemningen.
På Poul Gerness Vej 2 bor I i et stille og roligt område med stisystemerne lige ved huset. Både daginstitution, skole og indkøbsmuligheder nås på fem minutters cykeltur, og de grønne områder er ligeledes ganske nær. Motorvejen tilgås på et kort øjeblik.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Joachim Glerup Verwold
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse