På en rolig vej i Tulstrup to kilometer nord for Ikast finder I denne gedigne villa, der er perfekt til familien, som ønsker rigeligt med plads såvel ude som inde. Boligens 185 m2 er fordelt på et stueplan og en førstesal, og sammenlagt får I blandt andet seks regulære værelser. Der er ligeledes badeværelse og stue på begge etager, og der kan således snildt indrettes en separat børneafdeling på den ene etage. Den 928 m2 grund byder på en dejlig, lukket have med flere skønne terrasser, og der er desuden en legevenlig græsplæne på begge sider af huset. I får herudover gode parkeringsmuligheder på grunden, og fra den sydvendte svalegang på førstesalen har I en fin udsigt over området.
I kommer til at bo i en hyggelig landsby med en aktiv beboerforening samt en god, stor legeplads til børnene. Kvarteret er samtidig roligt, og mens I bor tæt på både skole, golfbane samt grønne områder, har I kun to kilometer til gågaden i Ikast.
Huset fremstår velholdt med nyere døre og vedligeholdelsesfrie træ/alu-vinduer fra 2008, og i samme ombæring fik garagen og værkstedet ny loftsisolering samt nyt tagpap. I 2016 blev husets tag i øvrigt malet. Villaens rum er store og regulære, og her er alt andet end trangt. I får derimod rigeligt med udfoldelsesmuligheder og god plads til forskellige hobbyaktiviteter. De to etager har hver især tre værelser, og de to stuer er begge vendt perfekt mod sydvest. I stueplan får I endvidere et U-formet spisekøkken samt et stort bryggers med tørskoet indgang fra carporten. Vil I opleve ejendommen ved selvsyn? Så ring og bestil en fremvisning i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.