Med adresse her på Ahornvej 14 i Bording bor du trygt, roligt og familievenligt, da vejen er blind og uforstyrret, og fordi der samtidig er kort afstand til de praktiske indslag i hverdagen.
Børnene kan således selv tage i skole til fods eller på cykel. Der er et grønt område med legeplads blot et par veje herfra. Og er der hund i familien, kan den brænde energi af i hundeskoven, der ligger for enden af kvarteret. Såvel børn som forældre får det også let, når turen går til pasningsmuligheder, idrætsfaciliteter og købmand samt til byens station. Og endelig er der ikke mere end et par minutters kørsel til motorvejen.
Villaen er opført i 1972 og byder på 129 m2 bolig. Derudover er her 35 m2 garage samt en grund på 881 m2. Der er passet godt på tingene i form af vedligeholdelse og renoveringer. Vi kan i den sammenhæng fremhæve det glaserede tegltag fra 2012, hvor der også blev ekstraisoleret på loftet og lavet et smart opbevaringsareal deroppe. Samme år blev vinduerne udskiftet til træ-alu-modellen. Hoveddøren i massivt kvalitetstræ blev bevaret, og i stuens vindues- og dørparti kunne vinduesrammerne også sagtens fortsat benyttes, så her blev kun glasset udskiftet. Køkken og bryggers er ligeledes blevet fornyet, det skete i 2011.
Selve indretningen er disponeret med en vinkelstue, hvor der er godt med plads, og et spisekøkken, der er tilsvarende rummeligt. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse i den vestvendte baghave. Og i praktisk direkte forlængelse af køkkenet ligger bryggerset med egen indgang. I entréen er der garderobeplads og adgang til et gæstetoilet. Og endelig byder værelsesafsnittet på tre værelser samt et badeværelse med både badekar og bruseniche.
Udenfor kan pladsen i garagen udnyttes til både parkering, opbevaring og værksted. Og endelig byder baghaven udover terrassemiljøet også på god plads til leg og trampolinspring for børn og andre aktive, barnlige sjæle.
Kontakt os for at kaste et grundigere blik indenfor i denne familievenlige villa på Ahornvej 14.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.