På Kærmindevej 8 i Bording har vi nu glæden af at udbyde en mindre og charmerende gulstensvilla, hvor kvadratmeter er yderst veldisponerede. Boligen har en central beliggenhed i Bording, tæt ved både natur, skole og indkøb. Ejendommen købes med lejere.
Husets hyggelige stue med brændeovn, spisested og køkken i åben forbindelse med lyse trælofter danner rammerne om fremtidige sammenkomster. Fra stuen er der udgang til den store, lyse udestue. Derudover rummer jeres nye hjem bryggers samt både toilet og badeværelse og en praktisk værelsesafdeling med egen indgang. Forrummet til soveværelset er oplagt som walk-in closet. Alt hvad I har brug for.
Den omkringliggende grund byder på græsarealer, som er lette at vedligeholde, samt både garage og redskabsskur.
Fra dit nye hjem på Kærmindevej er der kun en kort smuttur på cykel til både Bording Skole, Bording børnehave, togstationen og indkøb. Nyd en fridag med familien i naturen ved Bording Å, ved Bordings friluftsbad eller på en af legepladserne. Bording er i øvrigt kendt for sit aktive foreningsliv. Så der er rig mulighed for at gøre nye bekendtskaber.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.