Skal jeres næste hjem være velholdt, komfortabelt og fyldt med udfoldelsesmuligheder såvel inde som ude? Og vil I samtidig gerne bo fredeligt og med kort gåafstand til alle hverdagens fornødenheder? Så er denne villa på Sønderborgvej 60 i Bording et oplagt valg. Her får I hele 218 m2, som blandt andet er fordelt på seks gode værelser, og samtidig får I et udemiljø, der vil imponere de fleste. Udover en veltrimmet græsplæne samt fire store højbede får I nemlig en ny, lækker træterrasse på næsten 200 m2. Grundet dens størrelse kan den indrettes med flere hyggelige opholdskroge, og som en særlig detalje er der lavet en fiskedam i midten. Villaen ligger trygt på en blind vej uden gennemkørende trafik, så for en børnefamilie er placeringen ideel. Der er fortov til skolen 850 meter væk, og inden for en radius af en kilometer finder I ligeledes byens sportshal, supermarked samt børnehave og togstationen. På små tre minutter kan I desuden nå ud på Herningmotorvejen, og mens køreturen til Ikast tager ti minutter, kan I nå henholdsvis Herning og Silkeborg på under 20 minutter. Siden huset blev opført i 1978, er der bygget til og opdateret. Blandt andet er der nyere tag og delvist nyere plastikvinduer. Indenfor er der pænt, gennemgående inventar fra Invita, og inden for de seneste to år er der lagt nye gulve overalt. I gangen og i det ene værelse er der tilmed akustikvenligt Troldtektloft, og i de to badeværelser samt i den store, tilbyggede stue med loft til kip er der gulvvarme. Stuen ligger desuden optimalt i forlængelse af køkken-alrummet, så der er grobund for et godt sammenspil mellem forskellige aktiviteter. Vil I vide mere om husets fordele, den lækre XL-terrasse samt Bording by? Så giv os et kald i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.