Søren har flere gode grunde til at denne bolig er attraktiv, se med her:
Når man står for foden af den smukke hovedtrappe, der byder velkommen her på Lysgårdvej 14 stiger forventninger med rette til denne super charmerende villa.
Villaen er en markant og smuk villa med flere flotte detaljer i både det indre og ydre udtryk. Den ligger i Skelhøje, der er en hyggelig by med indkøbsmuligheder, pasningsmuligheder til de små og gode busforbindelser ud af byen mod Herning og Viborg. Området er kendetegnet ved en smuk og enestående natur, der er dannet i istiden, hvilket har givet et smukt kuperet terræn med både Skeldalen, Dollerup Bakker og den skønne Hald Sø tæt på.
Villaen er opført i 1908 og de sidste 14 år har sælger renoveret og moderniseret villaen og skabt en både charmerende og yderst hyggelig familievilla samt et fantastisk uderum.
Som familie kan man glæde sig over den gode funktionalitet, der findes i villaen. Her er blandt andet toilet/bad på alle 3 etager, så der er aldrig kø ved toilettet.
Stueplan er stedet, hvor man kan være sammen som familie både når der skal kokkereres i det hyggelige køkken, når der skal spises i det lyse og imødekommende alrum, og når der skal slappes af i sofaen i den hyggelige og rummelige opholdsstue. Fra køkkenet er der desuden udgang til en dejlig overdækket terrasse, hvor det er oplagt at tage sine måltider med ud om sommeren. Etagen rummer tillige den pæne entréindgang og et badeværelse med badekar.
På førstesalen træder man op på en lys repos. Herfra er der indgang til 2 store værelser og et pænt toilet.
Udover 2 beboelsesplan finder man tillige en brugbar kælder. Her ligger villaens 3. toilet, hvor der også er installeret vaskefaciliteter i en god arbejdshøjde. Derudover er der disponible rum og værksted, ligesom der er direkte udgang til garagen.
Uderummet er en vidunderlig og skøn oase, hvor der er skabt en have med flere dejlige rum og kroge. Her står en bjælkehytte og bidrager til den gode stemning, ligesom der er en sydvendt terrasse, græsarealer og et drivhus, hvor der kan dyrkes grøntsager. Her er gode rammer til mange hyggelige grillaftner med familie og venner.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.