Herskabelig og spændende bolig i 2 plan beliggende centralt i Vils og tæt på alt, hvad byen byder på!
Foruden et hus med atmosfære og historik, så kan en ny ejer glæde sig over et hus med et boligareal på 208 m2, så her er en masse plads at indrette sig på.
Ejendommen har siden opførelsen i 1886 været privat bolig og lægepraksis for byens doktor. Gennem tiden har 6 læger haft praksis på adressen. Så det er bestemt ikke uden grund, når vi skriver at ejendommen har sin helt egen historie og en stor del af lokalbefolkningen kan nikke genkendende til at have besøgt stedet gennem tiden.
Bygningsmassen er siden opførelsen blevet udvidet med en uopvarmet udestue og en dobbelt garage / værksted. Nuværende ejer har nænsomt restaureret en stor del af beboelsen, så den gode stil i boligen, flotte detaljer og historiens vingesus bevaret.
Huset er indrettet med entre med flot trappe med svunget håndliste op til 1. sal. Kombineret bryggers / grovkøkken med plads til alt det praktiske. Stilfuldt spisekøkken i landstil, anretter værelse med faste skabe. Spisestue med smuk sildebens parket og udgang til udestue og sydvendt terrasse. Herudover 2 stuer en´suite med dobbelt glasdør og yderligere er der en stue (sælger indrettet til kontor). Den tidligere klinik er nu inddraget i beboelsen og omdannet til et værelse samt et stort moderne badeværelse med bruseniche.
Oppe på 1. sal er indrettet 2 værelser. Soveværelse med adgang til garderoberum samt et ældre badeværelse med bruseniche. Ydermere er heroppe en forbindelsesgang med udgang til en lille tagterrasse, der vender mod syd. Resten af pladsen på 1. salen består af 2 ældre værelser samt et uudnyttet loftsrum, så heroppe er der potentiale for en mere optimal udnyttelse af pladsen.
Endelig er der en lille fyr-kælder med naturgas-anlæg fra 2009.
1.696 m2 stor grund med en lukket og fuldstændig pragtfuld have, der emmer af ro. Haven er anlagt lidt engelsk inspireret have med bl.a. stauderbede, grønne planter, træer, græs, en ugeneret sydvendt terrasse, allé, drivhus m.v. - altsammen noget, som smelter sammen i en skøn harmoni.
Søger du en bolig med masser af personlighed og historie men også et hus med muligheder og plads såvel ude som inde, så skal du ud og opleve dette sted!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.