I et attraktivt kvarter i Skæring blot 850 meter fra stranden ligger denne flotte og velindrettede villa, der løbende er opdateret og fuld af lækre detaljer såsom et åbent opholdsmiljø, hjørnespa og en solrig have.
Der er gode stisystemer i området, så børnene trygt kan gå til skolen, og samtidig bor I tæt på indkøbsmuligheder, herunder Føtex Food blot 500 meter fra ejendommen. Huset ligger tilmed på en lukket stikvej, så her er perfekt til børnefamilien, der også drager fordel af nærheden til pasningstilbud, offentligt transport og populære Skæring Surf Beach.
Der er foretaget en del forbedringer inden for de seneste år med nye lamelopbyggede egeplankegulve løbende siden 2017, og nyt tag i 2018, hvor man også skiftede størstedelen af vinduerne til 3-lags træ/alu fra Rationel. Derudover har man i perioden 2017/2018 opsat nye lofter i huset. Slutteligt er det meste malet ude samt inde i 2020, for bare at nævne nogle af højdepunkterne.
Boligen har gulvvarme overalt, og kvadratmeterne fordeler sig over et lækkert opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet glider sammen med stuen. Det er her, I finder masseovnen, der spreder varme flere dage efter, at den har været anvendt, og den har indbygget pizzaovn. Køkkenet er udstyret med en Taurus 5 i 1 vandhane, og det blev moderniseret i 2018. Fra stuen er der dør til terrassen, og adgang til forældresuiten med eget badeværelse, mens de resterende fire værelser er samlet ved en fordelingsgang sammen med et badeværelse med to håndvaske og spa. Endelig har boligen også et praktisk bryggers.
Den vinkelformede, lukkede have er privat og perfekt til en børnesektion, mens I ved terrassen kan anlægge en fin prydhave. Fortil er der en stor, fuldmuret garage med elektrisk port.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.