Er I på udkig efter et idyllisk hjem med en dejlig have og en beliggenhed i en hyggelig landsby nær naturen, hvor der er plads til familien? Så skal I tage et kig på denne villa i Assedrup tæt på eng, å og masser af dyre- og fugleliv, og hvor letbanen nemt bringer jer til både Odder og Aarhus.
Ejendommens charmerende facade med de sprossede vinduer og den dejlige forhave tager imod jer. I bliver mødt af et rummeligt hjem, der foruden at være tilbygget i slutningen af 1970’erne har gennemgået flere forbedringer siden 2011-2012. Den ældste del af huset har fået skiftet vinduerne samt hoveddøren, carporten er blevet opført, der er lagt trægulve i stuen samt køkken/alrum, hvor der er installeret et Vordingborg-køkken. Derudover er det ene badeværelse blevet moderniseret.
I får hermed en idyllisk bolig med en moderne planløsning, der med små justeringer kan blive jeres nye drømmehjem. Her kan familien samles til mange hyggelige timer i det lyse køkken/alrum med direkte åbning indtil stuen. Samtidig forlænges sommeren med den skønne udestue, hvor der er direkte adgang fra både køkken/alrum og gangen. I får desuden tre regulære værelser med indbyggede skabe, to badeværelser samt et funktionelt bryggers.
Udenfor venter der en opvokset grund med et stort terrassemiljø. Der er et væld af forskellige bærbuske og æble- og pæretræer samt køkkenhave og drivhus. Endelig får I et stort værksted i et separat udhus opvarmet med radiator.
Boligen ligger kun 250 meter fra Assedrup Station, hvor Letbanen går til både Odder og Aarhus, og I kommer til hverdagens fornødenheder efter en kort køretur til enten Odder eller Malling.
Alt i alt får I her hyggelig landsbyidyl, en rummelig ejendom og en beliggenhed nær naturen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.