Indflytningsklar villa med fire værelser og solrig have i Odder
I kan trygt lade værktøjskassen stå på sin hylde, hvis denne villa på Bisgaardsvej 2 centralt i Odder bliver jeres. På adressen finder I nemlig en pænt og indflytningsklar bolig, der har gennemgået flere nylige forbedringer indvendigt. Huset kan blandt andet fremvise fire gode og højloftede værelser, mens den lukkede baghave er af den solrige slags.
Er I typerne, der prioriterer praktikken i hverdagen, er beliggenheden helt eminent. I bosætter jer nemlig tæt på blandt andet Spektrum, Parkvejens Skole og letbanen mod Aarhus på Rude Havvej. Også bymidten og Danmarks største Kvickly har I inden for kort afstand, så indkøbene kan klares i et snuptag.
Villaen rummer 146 kvadratmeter fordelt på et stueplan og en førstesal, og de mange opdateringer indvendigt er foretaget i perioden 2021-2023. Der er blandt andet lagt nye gulve på første sal, som rummer en repos og boligens fire værelser med loft til kip. I stueplan er både køkkenet og bryggerset flot renoveret, mens badeværelset har fået skiftet brusenichen. I samme niveau er væggene restaureret, og der er skiftet stikkontakter og opsat Troldtekt-lofter. Både døre og vinduer er i øvrigt omfuget, og vinduernes rammer er malet, mens energiruderne er støjdæmpende.
Husets stue og køkken er forbundet og formet i et L, hvilket betyder I kan være i kontakt med hinanden på kryds og tværs af madlavning, leg og tv-hygge i sofaen. Øen i køkkenet gør også noget godt for dynamikken og samværet, mens den dobbelte terrassedør mod vest sørger for direkte adgang til haven.
Også fra garagen er der adgang til den let holdte baghave, der ovenikøbet suppleres af en lille forhave, så I altid kan rykke jer efter sol og skygge. Der er også flere skønne terrassespots – herunder en nyere træterrasse i bunden af baghaven. Med i købet følger også et skur, og der er forberedt til el-ladestander.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Mikkel Bergmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Odder Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret