I et populært kvarter i Odder har vi lige nu denne arkitekttegnede villa til salg, der ligger virkelig skønt ud til et grønt område, som I også får udsigt til. Boligen er indrettet med tre værelser, fine opholdsrum og et nyere snedkerkøkken. Udenfor får I også fantastiske rammer med to terrasser i den solrige have.
Med adresse på Bøgevej, som er en meget rolig, blind vej, kommer I til at bo ved skoven og det grønne område ved Odder Å, hvor der er anlagt en legeplads. Kvarteret har også gode stisystemer, ligesom I er nær skole, pasningstilbud og indkøb. Derudover bor I tæt på gågaden, og Odder Station er blot lidt over én kilometer herfra, så det er let at pendle mod Aarhus.
Villaen fra 1966 er opført i gedigne materialer, og det er samme arkitekt, der har stået for både den oprindelige grundplan samt tilbygningen, der kom til omtrent ti år efter. Hverdagens samlingspunkt bliver det lækre køkken, der er udført i egetræ med loftspots og plads til en spisekrog. Fra køkkenet er der direkte adgang til den ene af de to stuer, hvorfra I kan gå videre ud på terrassen, mens en helt særlig stemning hersker i den anden stue, som imponerer med kiploft og synlige bjælker samt en pejs på endevæggen.
De tre værelser er samlet i en afdeling mod øst sammen med badeværelset, der blev moderniseret omkring midt 2010erne med elementer i samme stil som køkkenet. Endelig har boligen også et gæstetoilet, et bryggers og et viktualierum.
Haven består af en legevenlig græsplæne, der skråner, samt farverig beplantning, som bidrager til idyllen. Der er anlagt terrasser mod øst og sydvest, så I får mest muligt ud af solens bane, mens der fortil er carport.
Alt i alt en dejlig bolig, der imponerer med den naturskønne beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.