SÆLGER HAR FUNDET DERES NYE DRØMMEHUS, OG HAR DERFOR - HELT EKSTRAORDINÆRT - VALGT AT NEDSÆTTE DERES NUVÆRENDE VILLA MED HELE KR. 200.000 (frem til 01.03.2021).
Denne skønne villa i Frederikshaldparken i Odder ligger centralt og er yderst velholdt. Boligen er godt placeret i naturskønne omgivelser med skov og grundejerforeningens frugtplantage lige om hjørnet. Der er omkring tyve meter ned til skovbrynet, hvor man i gåafstand igennem stisystemet kommer til Odder bymidte. Indenfor sekshundrede meters radius finder man desuden Vestermarkskolen, Børnehaven Vennelund og indkøb.
Etplansvillaen fra 1985 er på 155 m² og har i 2018 fået nye døre og vinduer fra Rationel, ligesom taget på tilbygningen over soveværelset er nyere. Samtidig er køkkenet udskiftet i 2017. Boligen har fem værelser i alt samt en rummelig stue med åben forbindelse til køkkenet. Her findes mange fine detaljer såsom den hyggelige brændeovn, buegangene ved dørene i gang og kontor, og de små fine spots af lys i træloftet, der går hele vejen fra gangen og til køkkenet.
Det tosidede, kvalitetskøkken fra Multi-Living er moderne indrettet med keramisk håndvask, komfur med induktion, emhætte med tilhørende fjernbetjening, to pyrolyseovne, hvor den ene er kombiovn med tallerkenvarmer i bunden. Køkkenet har desuden en indbygget kaffemaskine, der skaber en masse bordplads, det er både nemt og lækkert.
Villaens badeværelse er stort med et dejligt hjørnebadekar og bruseniche. Har I behov for et yderligere badeværelse, kan I opdele dette i to efter indflytning. Der er gulvvarme her og i gangen.
Huset er beklædt med sit oprindelige tegltag fra 1985 og i forlængelse ligger en overdækket tilbygning med god plads til cykler, opbevaring eller til at holde familiefester i læ for regnen. Den tilhørende have er nem at holde med græs,kirsebær- og troldhassel træer. Her kan man sidde uforstyrret for naboerne i havemøblerne på flisebelægningen, der fortsætter hele vejen rundt om huset.
Alt i alt et dejligt, rummeligt hus med en skøn have i Odder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.