Perfekt base til børnefamilien i aktiv landsby nær Hou og Odder
En familie med op til tre hjemmeboende børn vil hurtigt finde sig godt til rette i denne étplansvilla, der har hjemme i et meget trygt og børnevenligt kvarter i Boulstrup – kun omkring to kilometer fra Hølken Strand, Randlevskolen og Randlev Børnehave. Ud over fire værelser kan boligen blandt andet bryste sig af to badeværelser, et godt værksted isoleret med 20mm (separat luft /luft varmepumpe) og en lækker kvalitetsudestue i glas – og den sydvendte have med flere spiselige elementer vil med sikkerhed også falde i god jord.
Ejendommen har adresse på en lukket vej i et roligt område i den lille, aktive landsby ikke langt fra Hou og Odder. Boulstrup har flere lokale initiativer, og i grundejerforeningen er der et grønt fællesområde, som vedligeholdes af kommunen. Her er også en legeplads, en bålplads og en bålhytte, mens der er cykelsti til friskolen og den tilhørende daginstitution. Cykle kan I også til områdets dejligt børnevenlige naturstrand.
Det er det første ejerskifte, huset gennemgår, siden det blev bygget i 1980, og igennem årene er det vedligeholdt efter behov. Der er vådrumssikring i begge badeværelser, og med luft til luft-varmepumpen og solcelleanlægget holdes energiregningen på et yderst fornuftigt niveau.
Lækkert er det bestemt også, at forældresoveværelset ligger separat og med eget walk-through-closet og det store badeværelse i forlængelse heraf. Køkkenet er lyst, og stuen er todelt med udgang til både udestuen og terrassen, der begge er orienteret mod syd. Terrassen ligger ovenikøbet lunt i læ mellem husets vinkel og garagen med det tilhørende værksted, mens udestuen har en fin vinranke.
Ejendommen har to indkørsler, hvoraf den ene er en fællesvej, som I deler med naboen, og haven er lukket af en høj hæk til alle sider. Der er også æbletræer, et kirsebærtræ, hindbærbuske og en mindre nyttehave til kartofler, jordbær og andre lækre grønne sager.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Odder Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret