Hvis du drømmer om at sætte dit eget præg og skabe drømmehjemmet, så har du nu chancen. Denne villa nær Ørting syd for Odder ligger lige ud til åbne marker, og den står klar til en kærlig hånd. Med i købet får du en dejlig, stor grund.
Styrken ved beliggenheden er først og fremmest de idylliske omgivelser, som udgøres af marklandskabet med perspektiv fra høje træer, der dukker op hist og her. Der er således fine forudsætninger for spadsereture langs åbne vidder og i fine omgivelser. Endelig finder du ikke så langt fra adressen landsbyen Ørting, som har handelspladsen, mens bussen stopper endnu tættere på ejendommen.
Tager du bilen, opnår du forbindelse til Odder på under ti minutter, og her står tilbudene i kø med både flere supermarkeder, specialbutikker og spisesteder. Søger du endnu mere byliv, kan du desuden nå Horsens på en halv time og Aarhus på mindre end tre kvarter.
Tilbage på adressen er det også omgivelserne, du vil bide mærke i, for de bidrager nemlig med en skøn udsigt fra haven. Den 11.559 m² store grund præsenterer et væld af muligheder for eksempelvis en velassorteret køkkenhave, shelter blandt de høje træer eller en bålplads og en lækker terrasse.
Inden døre starter rundturen i den rummelige stue, hvis synlige loftsbjælker skaber forudsætninger for en dejlig atmosfære. I køkken-alrummet er det let at forestille sig, hvordan moderne elementer med eksempelvis en kogeø vil åbne op for samvær på tværs af aktiviteter. Etagen afsluttes af et bryggers, et badeværelse og tre disponible rum, der ligeledes står klar til, at fantasien slippes løs. På førstesalen kan en kærlig hånd fremtrylle fire lækre værelser, ligesom denne etage også har et badeværelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.