Beliggende centralt på Djursland, godt gemt af vejen af store opvoksede træer, finder I denne hyggelige villa. Dejlig have uden for meget vedligehold, med en sydvendt flisebelagt terrasse, hvor vejret kan nydes hele dagen.
Huset er opført i 1953 og til-/ombygget i 1973. Her er der 97 anvendelige m², samt en god kælder på 72 m².
Indenfor er der en stor vinklet stue, hvor der er god plads til sofagruppen og spiseplads ved den hyggelige brændeovn. I stuen er der også udgang til den skønne terrasse, som er helt perfekt til sommeren. Her er nemlig sol hele dagen og når duggen falder kan I trække ind under den overdækkede terrasse. Det nyere køkken har en super god størrelse og en god indretning, hvor der er en masse skabsplads. Endvidere er der et stort og godt soveværelse, samt et flot og moderne badeværelse. I kælderen er der 4 disp. rum som sælger benytter til ekstra soveværelser. Derudover kan rummene også benyttes til opbevaring, fitnessrum mm.
På grunden er der et brændeskur og en garage hvor bilen kan stå i tørvejr.
I Tirstrup er der mange faciliteter I kan benytte er af. Her er en super idrætsforening, samt en god brugs som ligger 500 m fra huset. Her er nem adgang til motortrafikvejen ved Feldballe samt skolebus lige ved døren. Der er skole og børnehave i Rosmus eller Feldballe. Hvis I skal til Århus er der kun ca. 30 min. kørsel.
Fibernet bliver snart etableret i området.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.