På det super attraktive Ahl hvor ejendommene sjældent udbydes, har vi nu fornøjelsen af at kunne udbyde denne skønne bolig, som også kan bruges til fritidshus.
Det velholdte 1½ plans hus er fra 1972 og med hele 185 beboelige m² samt en nyere udestue på 15 m², er der plads til hele familien her. Her er både gode altan- og terrassearealer der vender mod syd og vest, hvilket gør det muligt at nyde vejret hele dagen.
Indenfor er husets hjerte den store stue, samt alrum, hvor der både er plads til sofagruppen og et stort spisebord med plads til familie og venner. Den skønne udestue har et dejligt lysindfald og her kan I nyde den fine have mens I læser en god bog. I det lyse køkken er der masser af plads til at kokkerere og god plads til opbevaring. Mellem alrummet og køkkenet er der to flotte franske døre, der kan lukkes når der bliver for meget støj i køkkenet. Fra køkkenet er der et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter, samt vikt. rum med fryser og mulighed for opbevaring. Endvidere er der et fint badeværelse med brus i stueplan. På 1. sal er der 4 gode og store værelser, hvor man evt. kunne dele det største værelse op, så der blev 5 værelser. Fra det største værelse er der udgang til en stor vestvendt altan, hvor aftensolen kan nydes. endvidere er også et stort badeværelse med et lækkert badekar og brus.
På den 1.015 m² store grund er der også en god carport, et stort værksted, et brændeskur og et udhus til opbevaring.
Området er ét af de mest attraktive områder i Ebeltoft og er især kendetegnet ved de yderst dejlige børnevenlige badestrande, smukke gåture langs vandet og ud til Møllerne, hvor færgen sejler. Via en ugenert cykelsti langs vandet, når man nemt og hurtigt ind til Ebeltoft centrum, hvor der er gode indkøbsmuligheder, den hyggelige gågade samt gode restauranter/caféer. Der er gode muligheder for at cykle i skole og til fritidsaktiviteter, som kun ligger ca. 3,5 km væk.
Det er muligt at få fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.