Ny og lækker kvalitetsvilla - lige klar til, at I kan flytte ind.
Her slipper I for den lange byggeproces - 184 m² Eurodan villa med kort afstand til by, skov og strand. Sikker skolevej gennem blandet villa og sommerhusområde, så I trygt kan gå/cykle til byen.
Superfin indretning med hele 5 soveværelser, fordelt på 2 afdelinger, adskilt af stort køkken/alrum - her er plads til den store familie. Planløsningen i villaen er helt i top. Villaens første afdeling består af en dejlig og lys entré, 2 gode værelser samt toilet med tilhørende brus. I den anden ende af villaen ligger de resterende værelser, hvor der også i denne afdeling er toilet med tilhørende brus. Der er 3 værelser at finde i afdelingen, hvoraf det ene værelse er med indbygget walk-in closet. Udover det skønne køkken/alrum der fint deler de to værelsesafdelinger, er der i villaen også en skøn stue med plads til hele familien. Ved opførelsen er der tænkt på mange detaljer - bl.a. kan nævnes et meget lavt energiforbrug, da opvarmningen sker med fjernvarme, og der er solceller på taget. Vedligeholdelsen både inden og ude er minimal - ydervægge i flotte sten, sorte tagsten og stort udhæng samt træ/aluvinduer. Indvendigt med hvidmalede vægge og lofter - i køkken/alrum akustiklofter.
Haven er anlagt med stenbelagte stier samt stor græsplæne.
Der er mulighed for fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.