Afbestil alle flybilletter til sydens sol med det samme, vi har ALT du behøver. Kun 40 minutter fra Aarhus C!
Velkommen til Kystvejen 175 i Ebeltoft. En spændende villa med attraktiv beliggenhed i 1. række til Egsmark Strand, med tydelige referencer til sydlandsk arkitektur og storslået panoramaudsigt til Ebeltoft, Vigen, Ahl Hage og Mols Bjerge National Park.
Ejendommens stil er unik og kompromisløst. Her er tænkt på enhver detalje. De røde teglsten i indkørslen, rødmalede sydvendte træterrasser, væg dekoreret med kampesten og indbygget akvarie, giver en flot og imponerende sammenhæng huset igennem. Huset kunne ligeså godt være beliggende i Malaga.
Foruden imponerende arkitektur, er her også yderst komfortabelt. Stueplan byder på 3 rummelige værelser og wellnessbadeværelse med spa. På 1. sal flot køkken i åben forbindelse med stor stue, hvorfra ugeneret panoramaudsigt til Ebeltoft Vig kan nydes. Herudover badeværelse og direkte udgang til imponerende altan. I underetage garage med plads til 2 biler, 3 disponible rum som er perfekt til herreværelse, den lille bar eller kreativt værelse.
I haven findes stort væksthus/orangeri, hvor man kan finde ly fra den til tider triste danske sommer.
Egsmark Strand er en dejlig og populær strand, der i sommerperioden oser af stemning, med både sommerhusgæster og fastboende, der bruger den store strand og vejene omkring som løberute, rulleskøjtebane, badestrand, vandrestier, kajaksejlads, lystfiskeri, windsurfing og hvad man nu ellers kaster sig ud i af aktiviteter, når det danske sommervejr viser sig fra sin gode side.
Mulighed for god udlejningsindtægt. Der foreligger udlejningsoverslag med en forventet lejeindtægt på kr. 240.000 - 260.000
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.