Boligen er et fuldmuret og arkitekttegnet hus med en god og central beliggenhed, hvor ejendommen ligger højt og dermed har en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig og Ahl. Huset har en stor terrasse og en god altan, som begge vender mod sydvest. Her er der rig mulighed for at opholde sig imens diverse måltider indtages og udsigten iagttages med den flotte solnedgang sidst på aftenen.
Boligen består af 3 niveauer, hvor pladsen er godt udnyttet. I den nederste afdeling er der to gode soveværelser, hvor der i det ene af værelserne er direkte udgang til den fine og træbelagte terrasse hvor morgenkaffen kan nydes til den smukke udsigt. I mellem værelserne er der et stort og åbent rum, der ville være oplagt at benytte som stue, eller hvad man ellers kunne tænke sig.
Det andet niveau er samlingspunktet med både køkken/alrum og stue. Stuen er hævet en smule over køkkenet og alrummet, hvilket skaber en god rummelighed. Udsigten fra stuen er helt fantastisk og det er også muligt at åbne terrassedøren og bevæge sig ud på altanen, hvis man hellere vil nyde usigten i den friske luft.
Huset ligger i et dejligt og roligt kvarter med kort afstand til vandet/havnen. Fra adressen er der gåafstand til den gamle bymidte, skole, daginstitution, sportshal og meget mere igennem stierne forbi tennisklubben. Herudover er der også kort afstand til skoven ved Bøgebjerg, der byder på hyggelige gåture i den friske luft.
Ebeltoft er en by i udvilkling, med skole, daginstitutioner, og ikke mindst et aktivt foreningsliv med ekstremt mange muligheder. Hermed en by for mennesker i alle aldre.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.