Hvis I altid har drømt om at bo i et charmerende byhus, med en utrolig god beliggenhed hvor der er gå afstand til alt, så skal I se nærmere på dette skønne byhus på Nedergade 38.
Huset fra 1908 står skarpt og detaljeret med sine gule murstensfacade, røde tegltag og hvide vinduesrammer. Den charmerende stil går igen, når I træder ind af døren og ind i entréen hvor der er plads til at hænge overtøjet. I entréen kan I træde ud i husets ene badeværelse, som står fint og velholdt, med skibsplankegulve og en stor bruseniche. Entréen leder jer også ind i byhusets hjerte, nemlig stuen og køkken/alrummet, hvor lyset strømmer ind af vinduerne. Den hyggelige stue har plads til at I kan få gæster og det charmerende trækøkken indbyder til madlavning med det samme. Fra køkken/alrummet kan I træde ud på byhusets hyggelige og ugeneret træterrasse, hvor der er plads til en skøn hyggekrog/spiseplads. Fra træterrassen kan I gå ned af trapperne og ned i den hyggelige gårdhave der hører til huset, som I kan indrette alt efter om I har lyst til at lave en lille legeplads til børnene eller et loungeområde med grill, hvor I kan nyde solen og en drink.
Byhuset rummer endvidere et værelse i stueplan med egen indgang, hvilket er oplagt til f.eks. liberalt erhverv. Bagindgangen har nedgang til kælderrummet med 2 disponible rum, hvor der er plads til at vaske og tørre tøj.
Førstesalen, der rummer 2 værelser samt lyst og indbydende badeværelse med bruseniche, har egen indgang, hvilket gør den oplagt til f.eks. teenageren. Fra 1. sal er der flot kig til vandet og kirken henover byens røde tegltage.
Som et ekstra plus, har ejendommen mulighed for parkering i gårdhaven.
I Ebeltoft bliver I indbyggere i en charmerende by der oser af stemning med de brostensbelagte gader og gamle velholdte huse, hvor I ikke får langt til strand, shopping, restauranter, caféer osv. Ikke langt fra huset, finder I også grønne omgivelser, samt det hyggelige havnemiljø, der er oplagt til gode gåture.
Der er fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.